top

Personanalyser

Internationalt anerkendte person-,
kompetence- og evneanalyser

Personanalyser

Hos Track Recruitment får du adgang til internationalt anerkendte person-, kompetence- og evneanalyser. Vi har et stærkt arsenal af ledelsesanalyser. Vi benytter BIG 5 kompetenceanalysen Wave Professional Styles, samt Extended Disc Personanalyser og Evnetest. Med globaliseringen har virksomheder ofte kandidater fra forskellige lande i forløb. Derfor har vi valgt analyser, som kan besvares på mere end 40 sprog.

Wave Professional Styles – Personanalyse.

Wave Professional Styles er en af de mest prognosestærke personlighedstests og anvendes til rekruttering, udvikling, talent management, succession planning, ledelsesprogrammer, coaching og karriereplanlægning. Talent, motivation, foretrukken virksomhedskultur og kompetencepotentiale afdækkes i personlighedstesten Wave.

Wave er udviklet af Saville og er blandt de anerkendte analyser, som er alignet med personlighedsmodellen the BIG 5.

Fordele ved Wave:

  • Nedsætter risikoen for fejlansættelser markant - høj reliabilitet og validitet sikrer en stærk forudsigelse af såvel performance som return on investment (ROI).
  • Dynamiske beskrivelser målrettet den enkeltes besvarelse.
  • Giver værdifuld indsigt i en persons unikke karaktertræk samt i overensstemmelsen mellem personens motivation og talent.

Wave analysen har høj validitet. Jo højere validitet, desto mindre risiko for fejlansættelse.

Waves unikke analyser til rekruttering og udvikling af ledere!

Det er tid til en ny tilgang til vurdering af ledere. En tilgang, der ikke kun har fokus på lederkompetencer og styrker, men også formår at skabe forbindelse mellem ledelsesadfærd og levering af væsentlige organisatoriske resultater. Leadership Impact og Leadership Risk rapporterne løfter ledelse til det næste niveau og skaber de bedste rammer for at få ansat de bedste ledere.

Wave leadership Impact rapport:

Hvor bevidst er du om dine egne eller dine lederes ledelsesstile? Få indsigt heri med Leadership Impact rapporten. Mange forskellige aspekter påvirker den måde, den enkelte udfører ledelse på. Jo mere opmærksom man er på sin egen ledelsesstil, jo bedre kan man udnytte den optimalt og videreudvikle den.

Fordele ved Leadership Impact rapport:

  • Skaber forbindelse mellem ledelsesadfærd og levering af væsentlige organisatoriske resultater.
  • Identificerer ledelsespotentiale og har en høj detaljeringsgrad, der skaber grundlaget for en god og målrettet samtale.
  • Undgår negativ effekt gennem positivt ladede og arbejdsrelaterede udviklingstips.

Wave - Leadership Risk rapport:

Hvor bevidst er du om de potentielle risici, der kan være forbundet med de mest markante styrker ved din egen eller dine lederes ledelsesstil? Wave Leadership Risk identificerer potentielle risici forbundet med specifik ledelsesmæssig adfærd og sætter fokus på, hvordan disse risici bedst håndteres i forhold til den indvirkning, de har på individet, organisationen og kulturen. Rapporten fremhæver lederens de største potentielle risikoområder og deres utilsigtede negative konsekvenser. Der gives praktiske råd om de positive og negative konsekvenser af adfærd, og hvordan potentielle risici kan begrænses.

Analysen anvendes til:

  • At begrænse potentielle risici for din organisation og kultur på arbejdspladsen.
  • At identificere ledelsesmæssige risici i din organisation.
  • Udvikle ledere og identificere fremtidige ledere.
  • Strategisk ‘audit’ af ledelsesmæssige risici.
  • Rekruttering af succesfulde ledere.

Fordele ved Leadership Risk rapport:

  • Fokuserer ikke kun på de individuelle ledelsesmæssige risici, men giver et indblik i den potentielle organisatoriske og kulturelle indvirkning.
  • Giver praktiske tips, som kan hjælpe til at mindske kritiske konsekvenser af markante styrker.
  • Giver et indblik i styrker og de potentielt kritiske konsekvenser af markante styrker.

Tal med en ekspert

Vi er lige her!

Vi har både tid og lyst til at høre om dine ønsker og besvare dine spørgsmål.

Extended DISC Personanalyse og Evnetest

DISC typologien er meget udbredt indenfor rekruttering og undervisning i persontyper – især indenfor salg og kommunikation. Track Recruitment benytter Extended DISC Person analyse til rekruttering, undervisning i persontyper, coachingforløb, samt salgs- og ledelsesudvikling.

Extended DISC Personanalyse er et analyseværktøj, der bygger på Jungs typologi og Marstons teori om menneskelig adfærd. Værktøjet beskriver den grundlæggende motivationsfaktor baseret på hvilke områder, der falder naturligt for personen der udfylder analysen.

Igennem større forståelse for motivationsfaktorer, kommunikationsstile, konfliktmønstre og personlige styrker og udviklingsområder, kan analysen anvendes til en lang række opgaver.

Analysen afdækker på hvilke områder en person vil føle sig motiveret af at arbejde med opgaver, og hvor personen som udgangspunkt vil være mindre motiveret for at løse opgaver. Dette kan anvendes til at skabe en dialog, og igennem denne, en afklaring om hvilken måde den enkelte person håndterer opgaver der ikke umiddelbart virker motiverende.

Med Extended DISC Personanalyse kan vi give grundlag for et endnu bedre informations- og beslutningsgrundlag, når det gælder rekruttering og udvikling. 

 Vi kan tilbyde følgende Extended DISC personanalyser:

  • Extended DISC Personanalyse
  • Extended DISC Personanalyse – Ledelse
Hvordan kan vi hjælpe dig, når det gælder Extended DISC Personanalyse?
  • Vi bruger analysen i vores rekrutteringsforløb
  • Vi kan udføre personanalyser og feedback, når du selv kører rekrutteringsprocessen
  • I coaching- og salgstræningsforløb

Evnetest fra Extended Disc

Vi oplever stigende kompleksitet i salgsprocesser og i lederroller.Derfor tilbyder vi evnetests i vores rekrutteringsprocesser for at sikre, at kandidaterne har en vis "spændvidde".

Extended DISC (FinXs) Evnetest består af en række psykologiske tests, der har til formål at måle en persons evner til at tænke og drage konklusioner. Disse evner spiller en væsentlig rolle for opgaver, der kræver kreativitet, og opgaver, der kræver forskellige former for intelligens, f.eks. kritisk tænkning og problemløsning – dvs. evnen til aktivt og grundigt at indsamle, analysere, konceptualisere, kombinere, vurdere og bearbejde informationer.

Vores evnetest er et program bestående af ni tests, som hver især måler et element af en persons evne til at tænke og drage konklusioner. Gennemførelse af alle tests tager ca. to timer. Vi anbefaler, at man udvælger de tests, hvis indhold ligger tættest på de kompetencer, man i det enkelte tilfælde har brug for. Vores opmærksomhed kan kun fastholdes i en begrænset periode, og derfor kan gennemførelse af alle ni tests resultere i en lav score, fordi deltagerens koncentration falder. Resultaterne angives som ”% rigtige svar” (af alle spørgsmål – ikke kun dem, personen har besvaret). Vi anbefaler, at man ikke anvender procentdelen alene; kun ved at holde den op mod en norm gruppe kan man bedømme, hvordan testpersonen klarer sig i forhold til andre.

De ni tests

  1. Abstrakt logisk tænkning
  2. Forståelse for logiske processer
  3. Rumlig tænkning
  4. Forståelse for social kontekst
  5. Numerisk tænkning
  6. Matematisk logisk tænkning
  7. Ordpar
  8. Hukommelsestest
  9. Tekstforståelse

Hvornår skal FinxS Evnetest anvendes?

FinxS Evnetest anvendes oftest i situationer, hvor der er behov for at måle en persons udviklingspotentiale – som én af en række faktorer, der påvirker mulighederne.

Typiske anvendelsesområder:

  • Rekruttering af medarbejdere
  • Udviklings-screening/talent management